OSS
- 1 – Sådan annullerer du en billet og får den refunderet
- 2 – Har billetterne den samme pris, som de billetter togselskaberne sælger?
- 3 – Hvornår bliver billetterne klar til salg?
- 4 – Kan jeg forudbestille mine billetter og betale senere?
- 5 – Tilladt bagage for europæiske tog
- 6 – Forskellen på første og anden klasse
- 7 – Tjekliste for tog og stationer
- 8 – Accepterede betalingsmetoder
- 9 – Udskriv på A4-papir
- 10 – Sådan udskriver du en Eurostar-billet
- 11 – Sådan udskriver du en SNCF-billet
- 12 – Forsinkede tog og strejker: Hvordan får jeg kompensation
- 13 – Hvorfor gav billetsøgningen intet resultat?
- 14 – Hvilke browsere er kompatible med Trainline
- 15 – Beløbet i sms-beskeden med bekræftelse på betalingen var forskellig fra betalingsbeløbet på hjemmesiden
- 16 – Betaling fungerer ikke
- 17 – Billet annulleret og ingen tilbagebetaling udstedt
- 18 – Billetten gøres klar
- 19 – Føj rejser til din kalender
- 20 – Rediger en passagers oplysninger
- 21 – Hvordan kontakter jeg Trainline? Har I en hotline?
- 22 – Sådan får og udskriver du billetter
- 23 – Sådan ændrer du din billet
For mere information kan du besøge vores engelsk FAQ sektion
1 – Sådan annullerer du en billet og får den refunderet
- Besøg bekræftelsessiden for din reservation (link findes i e-mailen med bekræftelsen), eller gå til afsnittet for billetter på din Trainline Europe-konto for at se dine reservationer. Vælg den billet, som du ønsker at annullere, og gå til Annuller.
- Vælg den del og/eller passagerer, du ønsker at annullere (hvis relevant).
- Klik på beregn tilbagebetaling.
- Hvis du er sikker på, at du vil annullere billetten/billetterne, skal du klikke på bekræft. Vær venligst opmærksom på, at annulleringer ikke kan fortrydes og laves om.
Hvad sker der herefter?
E-billetter: Tilbagebetalingen vil blive behandlet med det samme. Der vil gå mellem 3 til 21 hverdage, før tilbagebetalingen bliver krediteret på din konto.
Billet, som skal udskrives på en station (ikke udskrevet): Din tilbagebetaling vil blive behandlet med det samme. Der vil gå 3 til 14 dage, før tilbagebetalingen bliver krediteret på din konto.
Billet, som skal udskrives på en station (allerede udskrevet): Du bedes sende os de originale billetter med posten. Vi skal have modtaget billetterne inden for højst 1 måned efter annulleringen. Herefter kan billetterne ikke længere refunderes.
Send venligst billetterne som et rekommanderet brev. Vi kan ikke tage ansvaret for dem, hvis de bliver væk eller stjålet under forsendelsen.
Trainline Europe
20 rue Saint-Georges
75009 Paris
Frankrig
Kan jeg annullere min billet på stationen eller via telefonen?
Ja. For at få en tilbagebetaling er det meget vigtigt, at du annullerer billetterne, før toget afgår. Når dine billetter er blevet annulleret, skal du anmode om en tilbagebetaling ved at skrive på engelsk til: /support
2 – Har billetterne den samme pris, som de billetter togselskaberne sælger?
Ja! Vores priser for alle billetter fra SNCF, Deutsche Bahn, Eurostar, Thalys, Trenitalia, Thello, Italo, Renfe, iDTGV, OUIGO og OUIBUS er præcis de samme, som dem, der bliver tilbudt på deres respektive hjemmesider.
✔ Ingen reservationsgebyrer
✔ Ingen tillægsgebyrer for kreditkort
✔ Ingen yderligere omkostninger
Hvordan tjener Trainline Europe penge?
Vi tjener ganske enkelt en kommission ved hvert salg!
SBB-, SNCB-, NS-, ÖBB-, DSB- og ČD-billetter
For disse togselskaber er vi desværre ikke altid i stand til at opkræve grundprisen, der bliver tilbudt på deres respektive hjemmesider. Reservationssystemet, som vi har adgang til for disse togselskaber, bestemmer priserne for vores billetter. Vores priser ligger gennemsnitligt mellem €2 til €4 højere.
3 – Hvornår bliver billetterne klar til salg?
Nedenfor kan du finde oplysninger om, hvor lang tid i forvejen hvert enkelt togselskab frigiver deres billetter.
Togselskab | Reservationsperiode | Destination |
SNCF | 3 måneder i forvejen | Nationale tog i Frankrig |
Lyria | 4 måneder | Tog mellem Frankrig og Schweiz |
Eurostar | 6 måneder | Tog mellem Frankrig og Storbritannien |
Thalys | 3 måneder | Tog mellem Frankrig, Tyskland, Holland og Belgien |
iDTGV | 6 måneder | Nationale tog i Frankrig |
Renfe-SNCF | 119 dage | Tog mellem Frankrig og Spanien |
Renfe | 90 dage for højhastighedstog, 60 dage for alle andre tog | Nationale tog i Spanien |
Thello | 4 måneder plus 1 dag | Tog mellem Frankrig og Italien |
Deutsche Bahn | 6 måneder | Nationale tog i Tyskland |
Trenitalia | 3 – 4 måneder | Nationale tog i Italien |
Italo | 3 – 6 måneder | Nationale tog i Italien |
OUIGO | 6 måneder | Nationale tog i Frankrig |
ÖBB | 6 måneder | Nationale tog i Østrig |
NS | Hele året | Nationale tog i Holland |
SNCB | Hele året | Nationale tog i Belgien |
OUIBUS | 2 – 4 måneder | Europæiske busser |
4 – Kan jeg forudbestille mine billetter og betale senere?
Denne artikel er for indehavere af en Trainline-konto. Du kan oprette en konto her: /signup
Ja, du kan godt forudbestille dine biletter:
- Prisen er fastholdt. Den pris du ser, er den pris, du vil komme til at betale.
- Pladserne er garanterede.
- Du kan forudbestille lige så mange ubetalte billetter, som du ønsker.
De forudbestilte billetter vil blive i din indkøbsvogn, indtil den angive udløbsdato. Vigtigt: udløbsdatoen og tidspunktet for billetten vises i European Central Time.
Du kan forudbestille dine billetter hos disse togselskaber:
SNCF (Frankrig), Lyria (Frankrig ↔ Schweiz), Eurostar (Frankrig ↔ Storbritannien), Trenitalia & Italo (Italien) og Thalys (Frankrig ↔ Belgien ↔ Holland ↔ Tyskland).
5 – Tilladt bagage for europæiske tog
Den togtype, du tager, vil bestemme, hvilke faciliteter du kan forvente om bord. Vær venligst opmærksom på, at rygning er strengt forbudt i alle europæiske tog, og at de alle har toiletter om bord.
SNCF-, Lyria- og Renfe-tog
- Ingen restriktioner for bagage
- Begræns dig venligst til 2 stk. bagage pr. person for de andre passagerers komfort
- Højhastighedstog har en bistro-café, som sælger mad- og drikkevarer
Eurostar-tog
Indehavere af Business Premier-billetter får et varmt måltid på deres plads, har garanti for elektrisk strømstik, har adgang til spisesalon og får også prioritet ved ombordstigning.
Bagagekrav:
- 2 stk. bagage (op til 85 cm), for børnebilletter 1 stk. bagage (op til 85 cm)
- 1 stk. håndbagage
Thalys-tog
Elektrisk strømstik og wi-fi tilbydes. Der findes en bistro-café om bord, der serverer måltider, snacks og drikkevarer. Der er servering ved din plads på 1. klasse
Bagagekrav:
- 2 store kufferter op til 32 kg plus en mindre taske,
- eller 1 kuffert op til 32 kg plus en pladskrævende genstand (foldecykel i pose eller ski) plus 1 mindre taske.
iDTGV-tog
- Pladser i “Zen-zone” giver mulighed for fred og ro
- Pladser i “Zap-zone” giver mulighed for bevægelse og tillader, at der bliver konverseret
iDTGV’s bagagekrav kan findes på denne side (på engelsk): http://www.idtgv.com/en/frequently-asked-questions#question-752
For ekstra bagage: €35 pr. stk. bagage – begrænsning på 2 ekstra stk. bagage pr. person.
OUIGO-tog
- 1 kuffert på højst 55 x 35 x 25 cm.
- 1 håndbagage på højst 36 x 27 x 15 cm
- 1 klapvogn/barnevogn ved rejse med et lille barn
Ekstra bagage kan købes ved reservering for €5, og ekstra (og ubetalt) bagage koster €20 om bord for hvert stk.
OUIBUS
- 1 stk. bagage gratis. Må ikke overskride 150 cm i længden, højden og bredden. Maks. vægt er 16 kg.
- 2 stk. bagage for ekstra €5, hvis der er plads
- 1 håndtaske og lille rygsæk
Deutsche Bahn
Deutsche Bahn-tog har ingen restriktioner for bagage. For andre passagerers komfort bedes du begrænse dig til to stk. bagage pr. person
IC-busser
- 2 stk. pr. passager og højst 70 cm x 50 cm x 30 cm.
- Klapvogne/barnevogne, der kan foldes sammen, kan medtages, hvis der er plads nok.
- Ingen større bagage er tilladt, f.eks. ski eller snowboards.
Thello
Bagagekrav:
- 2 kufferter i standard størrelse
- 2 ekstra stk. bagage er tilladt pr. passager for €40 pr. stk. (kan betales om bord).
Italo og Trenitalia
Disse tog har ingen specifikke bagagekrav.
6 – Forskellen på første og anden klasse
Førsteklasses pladser på europæiske tog
På første klasse får du større siddepladser, mere plads og der er ofte mere stille. Afhængigt af tidspunktet på dagen vil der måske være færre familier og børn på første klasse.
Forplejning
De førende togselskaber, som f.eks. Eurostar, Thalys og Lyria, tilbyder mad om bord. Varme og kolde måltider serveres direkte ved din plads og er inkluderet i billetprisen. De fleste tog i Tyskland, Schweiz, Spanien, Holland, Belgien og Frankrig tilbyder ikke måltider ved din plads.
Første klasse salon
Hvis du har billetter til første klasse, har du adgang til for Første klasse salon (hvis der findes en på din afgangsstation), som kan tilbyde gratis mad- og drikkevarer.
Eurostar prioritet ved ombordstigningr
Som indehaver af en Eurostar Business Premier-billet behøver du først at ankomme ti minutter før afrejse.
Miejsca w drugiej klasie w pociągach europejskich
Pladser på anden klasse er yderst tilstrækkelige på alle europæiske tog. Du vil få en pæn, komfortabel plads med masser af benplads. De fleste togvogne på anden klasse er også rimeligt stille, så du behøver ikke at frygte en støjfyldt eller kaotisk rejse. Ydermere bliver togvognene altid holdt meget rene.
7 – Tjekliste for tog og stationer
Det fantastiske ved at tage toget i Europa er, at det er utrolig enkelt!
Følg tjeklisten herunder, så vil du være helt forberedt på din rejse:
- Sørg for at have din billet udskrevet, eller klar på din telefon
- Medbring noget ID, f.eks. et pas.
- Billetter, som skal udskrives på en station, skal valideres. E-billetter skal ikke valideres.
- Ankom til stationen ca. 20 minutter før afgang.
- Togdørene lukker præcis to til tre minutter før afgang.
8 – Accepterede betalingsmetoder
Trainline Europe accepterer i øjeblikket følgende betalingsmetoder:
✔ Visa
✔ MasterCard
✔ American Express
✔ PayPal
✔ Apple Pay (kun på iOS-app)
9 – Udskriv på A4-papir
Den påkrævede størrelse er den europæiske A4-størrelse. De fleste togselskaber specificerer i deres betingelser, at der skal bruges A4-papir, men pga. den minimale forskel på de to størrelser, er det ikke noget problem, hvis du bruger papir i brev-format.
10 – Sådan udskriver du en Eurostar-billet
- Ved en Eurostar-station skal du gå til området for tjek-ind for Eurostar og finde en selvbetjeningsterminal.
- Indtast dit reservationsnummer på seks tegn (f.eks. REFDAE), som du har fået tilsendt pr. e-mail af Trainline.
- Følg anvisningerne på skærmen, og efter et øjeblik vil du få udskrevet dine billetter.
Vigtig information
➛ Du skal udskrive dine billetter senest 45 minutter før afgang. Det vil give dig nok tid til at tjekke ind, og i tilfælde af, at der skulle opstå nogle problemer.
➛ Du kan kun udskrive dine billetter én gang. Pas venligst godt på dine billetter!
11 – Sådan udskriver du en SNCF-billet
Hvis du køber billetter, som skal udskrives på en station, for en afgang uden for Frankrig, skal du være opmærksom på, at de kun kan udskrives på en fransk station. Så undlad at købe dem, hvis du ikke har adgang til en fransk station!
Følgende vejledning i at udskrive på en station gælder for SNCF-, Thalys-, Eurostar- og Lyria-billetter.
Sådan udskriver du en billet
For at udskrive dine billetter skal du benytte selvbetjeningsmaskinerne på enhver SNCF-station. Ved maskinen:
- Vælg “Hent alle reservationer”.
- Vælg “Reservationsnummer”
- Indtast dit reservationsnummer på seks tegn (f.eks. SRTPRE).
- Herefter kan du indtaste dit reservationsnavn (f.eks. TOTH).
- Nu kan du vælge alle de billetter, du ønsker at udskrive. Hvis du har flere billetter, kan du udskrive dem alle samtidigt, også selv om de er til et tog, der først afgår inden for et par dage eller uger. Der er ingen begrænsning for dato i forhold til udskrivning af billetter.
Valider billet
Du bedes validere dine billetter, når de er blevet udskrevet. Der forefindes maskiner (de er meget små og gule), hvor du kan validere dine billetter. Du kan kun validere dine billetter på afrejsedagen og ikke tidligere.
Kan jeg udskrive mine billetter to gange?
Nej, desværre. De kan kun udskrives én gang.
12 – Forsinkede tog og strejker: Hvordan får jeg kompensation
SNCF-, Lyria- og DB-SNCF-billetter
Du kan anmode om kompensation ved forsinkelser (på fransk) på følgende side: http://www.sncf.com/en/commitments/garantie-voyage
Hvis du allerede har fået et kompensationsværdibevis, kan du bruge den hos Trainline. Send venligst denne formular til os med posten, så krediterer vi værdibeviset til din konto.
Trainline
20 rue Saint-Georges
75009 Paris
Frankrig
Eurostar-billetter
Hvis du har ret til at få en kompensation, skal du kontakte Eurostar (på engelsk) via denne hjemmeside: http://www.eurostar.com/uk-en/travel-information/service-information/disruption-compensation/useful-numbers-and-more
Thalys-billetter
Du kan udfylde Thalys’ formular for kompensationer her: https://www.thalys.com/nl/en/help?form=reclamation#contacts
Deutsche Bahn-billetter
Du kan udfylde en formular for passageres rettigheder i tilfælde af, at dit tog er blevet forsinket eller aflyst: https://www.bahn.com/en/view/booking-information/passenger-rights/passengers-rights-claim-form.shtml
iDTGV-billetter
For alle forsinkelser på over 60 minutter tilbyder iDTGV kun passagerer kompensation i form af værdibeviser. Kompensationsværdibeviset bliver sendt til dig via e-mail efter din rejse.
Trenitalia-billetter
Du kan anmode om en kompensation efter 24 timer fra rejsedatoen og op til 12 måneder via denne formular: http://reclami-e-suggerimenti.trenitalia.com/rimborsi/en/Anagrafica.aspx
Hvis du har taget et regionalt Trenitalia-tog, skal du udfylde denne online formular og sende den med posten til forvaltningen for regionen/området: http://www.trenitalia.com/cms-file/allegati/trenitalia2014_en/Request_refund_compensation_delay_%2020_5_16.pdf
Italo-billetter
Se venligst følgende hjemmeside for at modtage kompensation: http://www.italotreno.it/en/support-contacts
Thello-billetter
Udfyld venligst Thello’s formular for kompensationer: https://www.thello.com/contact/Reclamation/index.html?iLangID=3
NS- og NS International-billetter
Indenrigstog: besøg venligst følgende hjemmeside for at indsende dit erstatningskrav: http://www.ns.nl/en/customer-service/refunds/refunds-for-delays-on-a-domestic-route.html
Internationalt tog: besøg venligst hjemmesiden for NS International for at indsende dit erstatningskrav: https://www.nsinternational.nl/en/after-the-journey/compensation-for-delays
Renfe-billetter
For at få en tilbagebetaling eller kompensation bedes du udfylde formularen på Renfe’s dedikerede hjemmeside: http://www.renfe.com/EN/empresa/atencion_cliente/index.html
Du kan også sende en e-mail direkte til Renfe’s afdeling for kompensation og forsinkelse via følgende e-mailadresse: cbfiragnivnwrebf@erasr.rf.
13 – Hvorfor gav billetsøgningen intet resultat?
- Vi sælger ikke billetter til denne rute. Vi dækker i øjeblikket en omfattende del af det europæiske tognetværk. Der er dog visse ruter og billetter, vi endnu ikke kan sælge.
- Vi sælger ikke disse typer af billetter. Der er visse billetter, som vi ikke kan sælge. Vi kan f.eks. endnu ikke sælge gruppe- eller biltogsbilletter.
- Billetten er endnu ikke til salg. Togselskaberne har alle forskellige perioder for reservation.
- Disse billetter kan ikke købes online. Visse billetter kan kun købes på togstationen. Togselskabets reservationssystem undergår vedligeholdelse. Dette forekommer normalt midt om natten (europæisk tidszone) og tager ikke særlig lang tid. Prøv igen lidt senere.
- Togruten findes ikke. Eller togselskabets reservationssystem kan ikke give os søgeresultaterne.
- Der er planlagt vedligeholdelsesarbejde for denne rute.
14 – Hvilke browsere er kompatible med Trainline?
Trainline er kompatibel med følgende browsere og versioner: Google Chrome, Firefox 37 eller nyere, Safari 9 eller nyere og Internet Explorer 11 eller nyere. Hvis du oplever problemer med dine reservationer, eller at siden ikke bliver indlæst korrekt, anbefaler vi, at du opdaterer din browser.
15 – Beløbet i sms-beskeden med bekræftelse på betalingen var forskellig fra betalingsbeløbet på hjemmesiden
Hvis dette forekommer, har du sandsynligvis betalt for en blandet reservation: en SNCF-togbillet + en iDTGV-togbillet.
Når du betaler for en blandet reservation, bliver der oprettet to separate betalinger. Det er mest sandsynligt, at kun betalingen for SNCF-togbilletten blev verificeret af 3D Secure. Derfor vil du kun have set beløbet for denne billet på din SMS-bekræftelse, da kun den ene betaling blev bekræftet.
16 – Betaling fungerer ikke
Hvis du hverken har modtaget en meddelelse med bekræftelsen eller en fejlmeddelelse, så forsøg ikke at foretage endnu en betaling. Tjek venligst din e-mails indbakke for at se, om din reservation blev gennemført. Du kan kontakte os (på engelsk), hvis du er i tvivl: /support
iDTGV-billet
iDTGV har desværre strenge betingelser for betaling og accepterer kun specifikke kreditkort til betaling. De fleste kort, der er udstedt uden for EU, vil oftest ikke blive accepteret.
Vi anbefaler to løsninger:
- Kontakt iDTGV. De vil muligvis være i stand til at fjerne blokeringen for dit kort for dig. Telefon: +33 980 982 982. De har åben fra 9:00 til 18:00 (Central European Time). E-mail: www.idtgv.com/en/idtgv/contact-idtgv
- Reserver en SNCF-billet i stedet for. Vi håndterer alle betalinger for SNCF-tog, så der burde ikke opstå problemer med at betale.
SNCF-, Thalys-, Eurostar-, Renfe-SNCF-, Lyria-, SNCB-, NS-, SBB- eller CFL-billet
Du kan have indtastet en forkert udløbsdato, forkerte kontrolcifre eller du har muligvis ikke tilstrækkelig dækning på din konto. Din bank kan også blokere for transaktionen. Mange banker vil forhindre internationale betalinger (vi er en fransk virksomhed med base i Paris) som en beskyttelsesforanstaltning mod bedrageri. Ring til din bank, og informer dem om betalingsforsøget.
Deutsche Bahn-billet
Hvis din betaling mislykkes, bedes du lægge særligt mærke til det råd, vi giver i fejlmeddelelsen. Du kan også modtage en betalingsgodkendelse på din bankkonto. Det kan se ud som om, at beløbet reelt er blevet trukket, men det er kun en godkendelse og dit betalingskort eller PayPal-kort er ikke blevet debiteret.
OUIGO-billet
OUIGO har meget strenge betingelser for betaling og accepterer kun kreditkort, der er blevet udstedt i følgende godkendte lande.
Godkendte lande:
Andorra, Østrig, Belgien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Fransk Guyana, Fransk Polynesien, De Franske Sydlige Territorier, Tyskland, Grækenland, Guadeloupe, Ungarn, Irland, Italien, Kosovo, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Martinique, Mayotte, Monaco, Holland, Ny Kaledonien, Polen, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Saint-Pierre og Miquelon, Sverige, Schweiz, USA og Storbritannien.
Trenitalia-, Thello- eller Italo-reservation
Hvis du har set denne betalingsfejl, betyder det, at vi ikke kunne verificere eller sikre dit kort. Det sker sommetider pga. diverse faktorer. Kontakt os venligst på engelsk på følgende side for at gøre os opmærksom på, at du ikke kunne foretage betalingen: www.trainline.dk/support
OUIBUS-reservation
Der gør sig desværre nogle indviklede parametre gældende for OUIBUS-betalinger samt en række faktorer, der kan være skyld i, at en betaling mislykkes. Hvis din betaling mislykkes, bedes du lægge særligt mærke til det råd, vi giver i fejlmeddelelsen. Det burde løse problemet.
17 – Billet annulleret og ingen tilbagebetaling udstedt
Tilbagebetalinger krediteres til din bankkonto inden for få dage efter annulleringen. Hvis du har udskrevet din billet fra en maskine på stationen, skal du sende den til os med posten. Vi har brug for den originale billet for at kunne tilbagebetale dig. Uden den originale billet har vi ikke tilladelse til at udstede en tilbagebetaling.
Advarsel: Du har 30 dage (efter annullering af billetten) til at sende den til adressen herunder. Du vil modtage en e-mail, så snart vi har modtaget billetten, og derefter får du din tilbagebetaling.
Trainline
Guichet
20 rue Saint-Georges
75009 Paris
Frankrig
Tilbagebetalinger foretages altid ved rekreditering af kortet eller den PayPal-konto, der blev anvendt til betalingen. Sørg for at tjekke dit kontoudtog nøje.
18 – Billetten gøres klar
Det betyder, at det kan tage flere minutter til flere timer, før du modtager dine billetter. Årsagen til forsinkelsen er, at vi manuelt skal behandle visse transaktioner, specielt hvis betalingskortet er udstedt uden for EU.
Hvis du ikke har modtaget dine billetter efter 24 timer, bedes du kontakte os, så vi kan finde ud af, om noget gik galt: /support
19 – Føj rejser til din kalender
Du kan tilmelde dig en Trainline-kalender for at få alle dine rejser vist i din normale kalender-applikation. Du skal blot tilføje URL-adressen for din Trainline-kalender til din kalender-app.
Se afsnittet Præferencer på din konto, og gå til Kalendere og Apple Wallet. Vælg dernæst muligheden for at samle alle dine rejser i en enkelt kalender. Kopier den URL-adresse, der bliver vist i feltet nedenfor, og føj den til din kalender-applikation.
20 – Rediger en passagers oplysninger
- På siden for billetsøgning skal du klikke på passagerens navn. Vælg dernæst den passager, du ønsker at redigere.
- Du kan redigere eller tilføje passagerens oplysninger.
21 – Hvordan kontakter jeg Trainline? Har I en hotline?
Du kan kontakte Trainline ved at udfylde vores kontaktformular på følgende side: /support
Skriv venligst til os på engelsk, hvis det er muligt. Alle vores svar vil være på engelsk. Hvis du ikke kan skrive til os på engelsk, er det ikke noget problem, da vi kan oversætte dit spørgsmål.
→ Bemærk venligst, at vi ikke giver oplysninger om rejser.
Vigtige telefonnumre:
Alle angivne tidspunkter er i Central European Time.
SNCF/Lyria
I Frankrig: 36 35 (man – søn, 07.00 – 22.00)
Internationalt: +33 8 92 35 35 35 (man – søn, 07.00 – 22.00)
Eurostar
I Storbritannien: 08432 186 186 (man – fre 06.00 – 19.00 Lør og søn, 09.00 -17.00)
Internationalt: +44 1233 617 575 (samme tidspunkter som ovenfor)
Thalys
Alle lande: +33 8 25 84 25 97 (man – fre, 08.30 – 18.00)
Deutsche Bahn
Alle lande: +49 180 6 10 11 11 (24/7)
iDTGV
+33 2 54 54 67 00 (man – søn, 09.00 – 18.00)
Italo
+39 06 07 08 (man – søn, 6:00 – 23:00)
Trenitalia
+39 06 68 47 54 75 (24/7)
OUIBUS
I Frankrig: 0892 68 00 68 (man – lør, 08.30 – 20.00)
I Belgien: 070 300 042
I Holland: 0900 0401 625
I Storbritannien: 0844 369 0 379
I Italien: 848 350 026
22 – Sådan får og udskriver du billetter
Hvordan du får din billet afhænger af din billettype og togselskabet. Der henvises til anvisningerne i vores e-mails med bekræftelser. Her vil du finde de nødvendige oplysninger for, hvordan du får dine billetter.
SNCF- og Lyria-billetter
- Udskriv billetten på papir i A4-/brevformat.
- Fremvis stregkoden via vores Android- eller iOS-apps.
- Udskriv billetten fra en SNCF selvbetjeningsmaskine.
- ID er påkrævet
Eurostar-billetter
- Udskriv billetten på papir i A4-/brevformat.
- Fremvis billettens stregkode via vores Android- eller iOS-apps.
- Udskriv billetten fra en Eurostar selvbetjeningsmaskine.
- ID er påkrævet
Thalys-billetter
- Udskriv den på papir i A4-/brevformat.
- Fremvis QR-koden (som er medsendt e-mailen med billetten fra Thalys) på din smartphone eller tablet.
- Udskriv billetten fra en SNCF selvbetjeningsmaskine på en togstation i Frankrig.
- ID er påkrævet.
Deutsche Bahn-billetter
- Udskriv den på papir i A4-/brevformat.
- Vis mobilbilletten (.png-fil), der sendes sammen med din e-mail med bekræftelsen.
- Fremvis billettens stregkode via vores Android- eller iOS-apps.
- ID er påkrævet.
Trenitalia- og Thello-billetter
- Udskriv den på papir i A4-/brevformat.
- ID er påkrævet.
Italo-billetter
- Udskriv den på papir i A4-/brevformat.
- Nævn blot reservationsnummeret om bord på toget.
- ID er påkrævet.
Renfe- og Renfe-SNCF-billetter
- Udskriv den på papir i A4-/brevformat.
- Udskriv den fra en Renfe billetautomat senest 15 minutter før afgang.
- ID er påkrævet.
iDTGV-billet
- Udskriv den på papir i A4-/brevformat.
- Vis billetten fra iDTGV-appen.
- ID er påkrævet.
OUIBUS
Du skal ikke udskrive nogen billetter. Du skal medbringe ID (pas, kørekort) og fremvise det ved ombordstigning på bussen.
OUIGO-billetter
- Sendes til dig fra OUIGO 4 dage før afrejse.
- Udskriv den på papir i A4- eller brevformat.
- Vis mobilbilletten på din telefon
Sådan ændrer du din billet.
23 – Jeg har en Trainline-konto
Mam konto Trainline
- Besøg afsnittet Billetter på din Trainline Europe-konto for at se dine reservationer. Vælg den billet, som du ønsker at ændre, og gå til Foretag ændring.
- Du kan herefter vælge en ny billet og ændre din eksisterende reservation.
- Afhængigt af prisbetingelserne og prisen på din nye billet skal du eventuelt betale et ekstragebyr eller bliver tilbagebetalt.
- Vi sender din nye billet til dig via e-mail, når ændringen er blevet bekræftet.
Jeg har ikke en Trainline-konto
Se venligst prisbetingelserne for din billet. Du finder dem i e-mailen med bekræftelsen. Hvis betingelserne for billetpriser er identiske for tilbagebetaling og foretagelse af ændringer, skal du blot annullere din billet og reservere en ny. Du kan annullere din billet direkte fra bekræftelsessiden for din reservation (link findes i e-mailen med bekræftelsen).
Hvis betingelserne for tilbagebetaling og foretagelse af ændringer ikke er identiske, skal du oprette en Trainline Europe-konto. Følg venligst disse trin:
- Besøg bekræftelsessiden for din reservation (link findes i e-mailen med bekræftelsen), og opret en Trainline Europe-konto.
- Når du har oprettet en konto, skal du føje alle de passagerer, der er inkluderet i reservationen, til din konto.
- Besøg afsnittet Billetter, gå til billetten og vælg Foretag ændring. Du vil nu kunne foretage ændring af din billet.
Trenitalia-billetter
Du kan ændre din Trenitalia-togbillet på følgende side (på engelsk): http://www.trenitalia.com/cms/v/index.jsp?vgnextoid=8111aae8de63c410VgnVCM1000008916f90aRCRD
Italo-billetter
Du kan ændre din Italo-togbillet på følgende side (på engelsk) under afsnittet Administrer rejse: http://www.italotreno.it/en/the-train/tariffe